Knopsvanen er Danmarks største fugl og nu almindelig, men var omkring 1920’erne ved at blive udryddet. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk sø.

Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet eller i fjorde, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd.

Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen.

Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland. Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. I 2000 var der mere end 53.000 overvintrende knopsvaner, især i den østlige del af landet og i Limfjorden. Allerede i slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde svingfjerene.

Knopsvanen blev ved i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.

Abonner på vores nyhedsbrev